Seneste nyt fra Computerworld:

Surftown: Webhotel i skyen med CloudLinux

Vi har netop foretaget den største opgradering i Surftown’s historie og hermed introduceres en række forbedringer for vores webhoteller. I denne blog vil jeg fortælle lidt mere om en af disse forbedringer, nemlig CloudLinux og dets innovative LVE teknologi.


LVE " super-tunet virtualiseringsteknologi


LVE står for “Lightweight Virtual Environment”, og giver dig mange fordele:



  • Højere stabilitet på webserveren, takket være isolation af webhotellerne

  • Bedre performance på grund af mere effektiv fordeling af ressourcerne

  • Enkelte kunder kan ikke påvirke andre kunders stabilitet og ydeevne

  • Hurtig identifikation af kunder med voldsomt ressourcebehov

  • Forbedret sikkerhed trods safe_mode er deaktiveret


Det betyder kort sagt, at dit webhotel ligger isoleret i sin egen “boble”, som forhindrer, at du bliver påvirket af andre webhotellers aktivitet. Eksempel: Øges ressourceforbruget for et webhotel i en sådan grad, at det overbelaster serveren ekstremt, da ville konsekvensen normalvis være, at alle andre webhoteller på samme server oplever, at alt kører langsommere.


Dette undgår vi med CloudLinux! CloudLinux fordeler ressourcerne således at alle webhotellerne får de nødvendige ressourcer der skal bruges for at alt fungerer. Samtidig kan vi hurtigt identificere og hjælpe den kunde, som har et usædvanlig høj ressourceforbrug.



Forbedret funktionalitet og sikkerhed for dit webhotel


Før i tiden var man tvunget til at have en fælles bruger på webserverne, som alle webhoteller anvendte til scriptafvikling. Dette introducerede dog et sikkerhedsproblem, som flere programmeringssprog forsøgte at løse. PHP's foragtede safe_mode er et godt eksempel. Safe_mode løste problemet men introducerede samtidig en række nye problemer!


Den bedste løsning ville derfor være at hvert webhotel afviklede scripts via sin egen bruger. Det er dog først i den senere tid at teknologien har givet mulighed for at gøre dette, da det før betød større belastning på serveren. Vi har valgt en af de bedste teknologier til dette, nemlig CloudLinux.


CloudLinux tillader os at isolere dit webhotel ved hjælp af virtualisering og du kan derfor afvikle dine scripts som dit webhotels egen bruger uden at det påvirker ydelsen eller sikkerheden!




Info om dette pressemeddelelser

Sponsoreret af:
Surftown logo
Firma: Surftown
Type: pressemeddelelser
Sprog: Dansk
Produktionsår: 2010