Surftown: VPS er i luften!
Efter måneders planlægning, hårdt arbejde og beta-test, så kan vi nu melde VPS klar til lancering. Og det sker med en vis portion stolthed i stemmen eftersom vi nu får nogle 'tungere' produkter på hylderne. Det fejres naturligvis med stærke lanceringstilbud
Med risiko for at tage munden for fuld, så vil jeg faktisk påstå, at vi har været i det innovative hjørne med vores App VPS. Populære applikationer som WordPress, Joomla, Drupal og Magento installeres nemt via de såkaldte application templates, der samtidig sikrer en optimal serverkonfiguration.
App VPS'en henvender sig derfor til det applikations-hungrende folk, som ønsker mere fleksibilitet og performance end et webhotel kan tilbyde. Og med en startpris på bare 99 kr/md kan de fleste være med.
Root VPS'en er den klassiske VPS udgave, og derfor ligner den mange andre løsninger på overfladen. Men uden at blinke tør jeg godt påstå, at den bagvedliggende infrastruktur og platform er blandt det bedste i branchen eftersom vi bevidst har sat overliggeren højt!
Tekniske data for de interesserede
Alle VPS'er ligger på IBM BladeCenter-servere med Intel Xeon Quad-Core processorer, mindst 32 GB RAM, 15K RPM SAS-diske for swap og med fuld redundans (strøm, opkobling etc.) gennem hele vores infrastruktur. Det hele ligger på et storage cluster baseret på RedHat Cluster Suite og et delt GFS-filsystem for skalerbarhed og high availability.
Det sikrer en fantastisk performance og fleksibilitet. Men det er ikke alt! Skulle den fysiske server din VPS ligger gå ned, så tager en ny server over helt automatisk.
Afslutningsvis vil vi gerne takke beta-testerne, som har været en kæmpe hjælp. Desuden vil vi gerne takke alle Jer der har vist interesse for VPS-produkterne, og vi ser frem til at kunne give Jer nogle helt nye hosting muligheder
Info om dette pressemeddelelser
Type: pressemeddelelser
Sprog: Dansk
Produktionsår: 2010

Log ind