Surftown: Næste weekend: Den store opgradering
I denne uge har vi afholdt generalprøve på den kommende opgradering, og testen forløb succesfuldt. Derfor kan vi nu sætte dato på den store opgradering, og den påbegyndes næste weekend – nærmere bestemt lørdag den 5. december 2009 kl. 06:00.
Det første der kommer til at ske er opgradering af selve provisioneringssystemet, hvilket også betyder opgradering af det nuværende kontrolpanel. Foruden nyt layout kan du også glæde dig til ny funktionalitet.
I forbindelse med opgraderingen vil kontrolpanelet ikke være tilgængeligt i cirka 48 timer, og du kan derfor ikke foretager ændringer i denne periode – men ellers fungerer dit webhotel som normalt!
Dog vil din hjemmeside og email være offline i en periode på ca. 30 minutter i løbet af weekenden i forbindelse med at dine servere flyttes over til det nye provisioneringssystem.
Vi vil løbende informere om hvilke servere, der er blevet flyttet over på det nye provisioneringssystem, og har oprettet en speciel informationsside til formålet.
Hvis du konstaterer nogen form for problemer efter dine servere er blevet flyttet over, så sidder vores Supportafdeling klar til at løse problemet sammen med vores Driftsafdeling!
Vi vil informere samtlige kunder om den kommende opgradering, som vi har planlagt på et tidspunkt, hvor den umiddelbart er mindst til gene " lige midt i julefrokoster, juleindkøb og julehyggen.
Update mandag 7. december kl. 08.45:
Weekendens omfattende opgradering er i det store hele forløbet succesfuldt, hvor samtlige servere er blevet flyttet over på det nye system. Der er ikke konstateret nogen problemer i forhold til vores kundernes hjemmesider og email.
Til gengæld er der nogle funktioner i kontrolpanelet, som endnu ikke virker – vi forventer at dette løses i løbet af mandagen, hvorefter kontrolpanelet bliver tilgængeligt igen. Ny status følger senest kl. 13.00.
Update mandag 7. december kl. 13.15:
Kontrolpanelet er tilgængeligt igen. Såfremt du måtte konstatere nogen fejl, så bedes du klikke ind på informationssiden.
Info om dette pressemeddelelser
Type: pressemeddelelser
Sprog: Dansk
Produktionsår: 2009

Log ind